Mindfulness og yoga for børn og unge kan skabe mere ro og nærvær i en travl hverdag. At være barn eller ung i en verden med et højt tempo, mange valg og mange indtryk kan være krævende. Yoga og mindfulness kan give børn og unge et roligt rum, hvor de kan sænke tempoet, mærke kroppen og finde mere ro og nærvær.
Børn og unge møder i dag mange krav og forventninger. Derfor kan det være værdifuldt at øve evnen til at mærke sig selv, finde ro og være nærværende. Yoga og mindfulness kan støtte kontakten til kroppen og egne behov og give redskaber, som barnet eller den unge kan bruge i hverdagen.
Yoga og mindfulness kan hjælpe børn og unge med at skabe mere ro i kroppen og blive mere opmærksomme på tanker, følelser og kropslige signaler. Gennem enkle øvelser arbejder vi med blandt andet åndedræt, kropsbevidsthed, nærvær og afspænding.
Hvad kan mindfulness og yoga for børn støtte?
- Stress håndtering fra en tidlig alder. De fleste mennesker vil i løbet af livet opleve stress i en eller anden grad. Med børneyoga giver du dit barn redskaberne i en tidlig alder, til at kunne håndtere stress. Flere af de fysiske øvelser samt åndedrætsøvelser, påvirker og beroliger nervesystemet.
- Kropsbevidsthed, balance og bevægelighed. Rygsøjlen styrkes og rettes ud, hvilket også indvirker positivt på nervesystemet. Gennem yoga opnås højere grad af kropsbevidsthed. Det er i kroppen indtryk og følelser starter og er dermed et “instrument” til bedre at fornemme sig selv og sin omverden. Det skaber en forudsætning for at kunne sige til og fra, og danne sig et meningsfuldt liv.
- Opbygning af koncentration og nærvær. Balance og åndedrætsøvelserne er f.eks. med til at øge koncentration og nærvær, altså fremmer evnen til at være til stede i nuet. På den måde kan barnet i højere grad “være rolig hos sig selv” på trods af postyr udefra.
- Styrkelse af selvværd og egen omsorg. Yogaen giver smidighed og styrke i kroppen, som afspejler sig i sindet. Yogaen bidrager i øvrigt til at danne et positivt selvbillede, gennem visualiseringsteknikker, mantraer og bekræftelser. Ikke desto mindre påvirkes børns nærvær og sociale kompetence.
Det handler om at, mærke efter, være til stede og finde ro. Yoga og mindfulness med børn og unge spænder over mange forskellige øvelser, bl.a. massage, åndedrættet, visualisering, kropsbevidsthed, sanselege, fysiske lege og kropslige øvelser.
Yoga med børn handler ikke så meget om at udføre de forskellige stillinger korrekt, men mere om at have det sjovt. Yoga for børn er med til at styrke den naturlige udvikling. Yoga hjælper børn og unge med at udvikle deres grovmotorik, balance, styrke, kropskontrol og øger deres fokus. Dette er med til skabe et trygt og solidt fundament for barnet/ den unge.
Med de større børn arbejder jeg gennem yoga og mindfulness med at styrke selvværdet, skabe en positiv indstilling og øge egenomsorgen.
Er i en gruppe af børn/ unge på 3-6 opretter jeg gerne et hold med en fordelagtig pris.