Hvad er angst?

Alle kan føle angst, angst er en naturlig menneskelig reaktion som gør os i stand til at handle effektivt i en farlig eller truende situation. Står der eksempelvis et farligt rovdyr foran dig, skal du kunne reagere hurtigt og effektivt uden de store og lange refleksioner. Kroppens nervesystem reagerer; hjertet banker, sveden bryder frem, og vi handler per refleks. En almindelig, naturlig og uundværlig reaktion, som for det meste forsvinder, så snart vi er ude af farezonen.

Nogle mennesker oplever angst selvom de ikke er i fare. Angsten kan komme som pludselige anfald, eller det kan være en underliggende følelse, som er konstant og føles som uro eller en frygt for fremtidige anfald, og det kan opleves overvældende og uforståeligt. Angsten bor i kroppen og i nervesystemet. Det der sker i kroppen når vi bliver angste, styres af det autonome nervesystem.

Angst kan gøre det svært at overskue studier, arbejde eller at være social. Angst kan behandles og langt de fleste kan lære at kontrollere angsten samt reducere den.

Angstlidelser forekommer i forskellige former og grader, fra milde til meget invaliderende symptomer, der gør det svært at opretholde livskvalitet og et normalt liv.

Angst er fysiske, emotionelle, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer.

Der er flere former for angst, eksempelvis

• Panikangst ( Kendetegnet ved tilbagevendende voldsomme angstanfald, som kommer pludseligt og uden varsel, ofte med mange og voldsomme fysiske symptomer)
• Social angst ( Kendetegnet ved voldsom angst i sociale situationer, som regel på grund af overdrevne bekymringer om hvad andre tænker, eller angst for at blive til grin eller kritiseret)
• Generaliseret angst ( Er kendetegnet ved en vedvarende ængstelighed eller nervøsitet og en udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og overdrevent om hverdagens begivenheder og problemer)
• Fobier ( Fobier er begrænset til helt specifikke situationer, fx. angst for bestemte dyr, højder, lukkede rum mm.)
• Sygdomsangst (Kendetegnet ved at man er plaget af angst for, at man har eller vil få en alvorlig sygdom)
• Eksamensangst ( Angsten for at gå i sort, ikke at kunne huske eller præstere)
• Tvangstilstande ( Kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger-OCD mm)
• Posttraumatisk belastningsreaktion ( En længerevarende belastningssituation. Den kan udvikle sig når man har været udsat for/været vidne til livstruende, eller på andre måder meget traumatiske hændelser)
• Akut belastningsreaktion ( Er en forbigående tilstand, der kan udvikles umiddelbart efter, at man har været udsat for/ været vidne til livstruende eller på andre måder meget traumatiske oplevelser)
• Seperationsangst (Ved seperationsangst fortsætter angsten ud over den periode i ca. 1/2-2 års alderen, hvor de fleste børn oplever frygt for adskillelse)
• Tilpasningsreaktion ( En tilstand der kan udvikles efter en stor livsforandring eller belastende begivenhed eks. skilsmisse, fyring, mobbet)
• Agorafobi ( Fobisk angst for menneskemængder. Man er bange for at færdes alene eller uden for hjemmet, ofte på grund af angst for at være i situationer, hvor det er vanskeligt at undslippe eller få hjælp i tilfælde af et panikanfald)

Fysisk

Kan angsten vise sig ved at kroppen går i alarmtilstand og der kommer fysiske reaktioner. Dette kan eksempelvis mærkes ved at hjertet banker hårdt, man hyperventilerer, man ryster, man sveder, man kan få kvalme, åndenød, blive svimmel, få uro i maven, trykken for brystet og lide af søvnproblemer.

Emotionelt

Det er forskelligt hvordan man oplever følelsen af angst. Mange bliver bekymrede, usikre, paniske, føler skyld og skam, uvirkelighedsfølelse samt følelsen af kontroltab.

Tanker

Der kan være tvangstanker, bekymrings og katastrofetanker samt tankemylder. Tankerne kredser om farlige situationer som man føler sig ude af stand til at håndtere. Man er måske overbevist om, at man dør af et hjertestop, eller man er sikker på at alle vil grine af en, hvis man begår den mindste fejl.

Adfærd

Angstramte udvikler to former for adfærd; undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. Enten prøver man at undgå det der udløser ens angst eks. steder, personer, situationer. Eller man har en sikkerhedsadfærd som eksempelvis at gøre noget bestemt, at have noget bestemt med sig, som en pose at trække vejret i, en pulsmåler eller andet.

Undgåelelses og sikkerhedsadfærd kan hjælpe med at holde angsten stangen på kort sigt, men er med til at vedligeholde angsten på længere sigt

Terapi

Der kan være flere årsager til angst, det kan eksempelvis relatere til tidligere traumatiske og chokerende oplevelser eller livsomstændigheder.

Nyere forskning viser, at måden hvorpå vi møder os selv og angsten, har en afgørende betydning. At møde angsten på en nysgerrig, nænsom, mild og venlig måde kan være helbredende. Det kan dæmpe angsten, få angsten under kontrol, og give større accept, glæde og frihed. Angsten og især angsten for angsten, kan have en kæmpe indflydelse på hverdagen og det kan begrænse livet og oplevelsen af livskvalitet. Hvis angsten forringer livet, kan terapi være en hjælp.

Terapiens intention er at skabe balance indeni og i nervesystemet. I terapien støttes du på en nænsom, kærlig og empatisk måde. Formålet er at få nervesystemet til at falde til ro, så du atter kan genfinde “dig selv” og neutralisere angsten.

Du vil desuden blive guidet i, hvorledes du gennem kroppen og åndedrættet, med nænsomhed kan berolige nervesystemet og herved regulere angsten samt højne din generelle psykiske sundhed.