Maria Valentin

Jeg har haft egen praksis siden 2011, jeg er uddannet samt certificeret psykoterapeut og familiebehandler MPF, derudover er jeg uddannet pædagog, børne/unge mindfulness og yoga instruktør samt Acces Bars practitioner.

Jeg har arbejdet med mennesker i sårbare situationer i mere end 20 år. Jeg har blandt andet arbejdet med mennesker som har angstlidelser, kriser, stress, chok og traumer med mere.

  • Jeg tager udgangspunkt i hvor du er lige nu
  • Jeg har ingen lang ventetid
  • Jeg har et hyggeligt lokale i Sydhavnen med nem offentlig transport
  • Jeg bliver af andre beskrevet som empatisk, nærværende, rolig, rummelig og oprigtig nysgerrig
  • Jeg er autentisk
  • Jeg er medlem af dansk Psykoterapeutforening og arbejder under deres etiske regler
  • Jeg modtager supervision
  • Jeg har selvfølgelig tavshedspligt

Jeg har derudover arbejdet inden for børne og unge området, med erfaring i børnesamtaler, tegne og legeterapi. Jeg har i mit virke, støttet børn og unge som har autismespektrum forstyrrelser, samt børn og unge med depression, sorg, angst, OCD, ADHD mm. Familiebehandling og rådgivning har jeg også engageret mig i, igennem flere år.

Jeg er gift og mor til tre. Selv dyrker jeg yoga og har en meditativ praksis. For mig er nærvær og autencitet nøgleord i terapi og i egen udvikling. Udgangspunktet i mit arbejde er relationen og kontakt. Det er mødet mellem mennesker, der for alvor gør en forskel. Jeg arbejder ud fra en ressource og helhedsorienteret forståelse af mennesket ud fra et humanistisk og etisk menneskesyn. Med afsæt i den enkeltes virkelighed arbejder jeg med at støtte en udvikling og integration af kropslige, følelsesmæssige og kognitive færdigheder.

Metodisk er jeg blandt andet inspireret af  kropsorienteret og neuroaffektiv udviklings psykologi, chok traumeheling baseret på nyere hjerneforskning og indsigt i nervesystemet, kognitiv psykologi, systemisk tænkning, mentaliserings baseret terapi og mindfulness.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket vil sige, at jeg har en fire års godkendt psykoterapeutisk uddannelse og en solid erhvervserfaring. Titlen Psykoterapeut MPF er en af dine garantier for, at jeg har kompetencerne til at hjælpe og støtte dig.

Uddannelse;

  • Certificeret familiebehandler
  • Certificeret Psykoterapeut ved ID Academy. MPF
  • Cool Kids vejlederuddannelse
  • Invest in Play- Forældre gruppe Leder
  • DUÅ- The incredible years: Certified Parent Group Leader Training
  • Specialpædagog
  • Børne/unge yoga og mindfulness instruktør V.  Sisse Siegumfeldt, Blå Himmel Yoga
  • Certificeret Acces Bars practitioner
  • Autismespecialisering ved Molis

Kurser og efteruddannelse

  • kursus i Familieopstilling v. psykoterapeut Inger Gundelach Hoffmeyer.
  • Kursus i Autismespektrumforstyrrelse v. pædagogisk vejleder Søs Norup.
  • Kursus i Mentalisering v. psykolog Mikkel Kjersgaard Rasmussen.
  • Supervision, individuel og gruppe terapi.
  • Workshop i tidlig tilknytningsforstyrrelser og traumer v. psykolog Anne Maja Sandø-Pedersen
  • Workshop i overgreb mod børn og børn som krænkere v. Janus centret
  • Forandringens DNA- fra slægt til essens v. Liv Dhanyo Thommesen

Arbejde

  • Psykoterapeut
  • Familiekonsulent i Københavns kommune
  • Familiebehandler
  • Mentor
  • Børn/ unge yoga og mindfulness instruktør
  • Specialpædagog
  • Støttepædagog

Erfaring

  • Egen psykoterapeutisk praksis siden 2011
  • Familiekonsulent
  • Familiebehandler siden 2016
  • Børn/unge yoga og mindfulness instruktør
  • Special/støttepædagog
  • Mentor siden 2016

“At man, naar det i sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaa det, han forstaar.” (Kirkegaard, 1851:96f).