Børn og unge
Forældre ønsker at deres børn trives.
Børn og unge kan have vanskeligheder og udfordringer, hvor i som forældre kan have svært ved, at regne ud hvad det præcis handler om og hvorledes i bedst kan hjælpe, samt støtte barnet/den unge.
Der kan være mange forskellige grunde til, at overveje terapi til børn og unge. Måske er noget af nedenstående det, som dit barn/teenager kæmper med.
-Måske har barnet/teenageren det svært pga. en problemstilling der påvirker dem her og nu, som feks. skilsmisse, dødsfald eller sygdom, hvor barnet/teenageren mangler en udenforstående, som kan være ved hans eller hendes side, støtte, rumme samt være der, for stille og roligt, at hjælpe ham eller hende med, at komme igennem det.
- Måske oplever du en ændret adfærd hos barnet/teenageren
- Skolen eller institutionen har måske henvendt sig til dig med en bekymring
- Du har svært ved at forstå dit barns/teenagers univers, følelser og adfærd
- Du finder at forældre rollen kan være en udfordring
- Dit barn/teenager oplever angst
- Dit barn/teenager virker modløs og trist
- Dit barn/teenager oplever stress
- Det kan være at dit barn/teenager oplever mobning og kæmper med et lavt selvværd heraf
- Måske er dit barn/teenager meget indadvendt, og/eller særligt sensitiv og mangler redskaber der gør hende eller ham, i stand til at være i verden som sig selv.
- Har dit barn/teenager svært ved at navigere i sociale samspil, eksempelvis i skolen
- Måske oplever du at dit barn/teenager isolerer sig og han eller hun er ensom
- Måske har dit barn/teenager fået en diagnose inden for autismespektrumsforstyrrelse, ADHD eller andet, og du mangler hjælp til barnet, samt vejledning og rådgivning til, hvorledes i som familie håndterer de udfordringer i støder på i dagligdagen
- Måske kæmper dit barn/teenager med selvskade eller en spiseforstyrrelse
- Dit barn/teenager har søvnproblemer, ondt i maven eller andre psykosomatiske symptomer
I terapien med børnene/de unge, handler det om tillid og tryghed. I samtalerne med børnene/de unge, bruger jeg b.la. tegneterapi, legeterapi samt kropslige øvelser og mindfulness.
Jeg oplever, at det er en stor hjælp for børnene/de unge, at kunne tale med en uvildig person i et fortroligt rum. Når jeres barn/teenager får hjælp til sine vanskeligheder allerede tidligt i livet, skåner det ham eller hende for mange problemer siden hen.
Terapi med børn og unge, hos mig, tager altid udgangspunkt i barnets verden og samtalen foregår på det udviklingstrin som barnet/ den unge er på.
Formålet med terapien er at støtte dit barns/unges udvikling samt fremme hans eller hendes ressourcer. Ved hjælp af konkrete værktøjer og strategier, kan dit barn opleve at symptomerne bliver reduceret og hverdagen bliver lettere.
Jeg har altid et fast og tæt samarbejde med jer forældre, da det skaber tryghed for jeres barn/teenager og det giver jer mulighed for, at støtte jeres barn/teenager bedst muligt.
Forløbene tilpasses altid det enkelte barns/unges problematikker og behov.
Med mange års erfaring inden for det specialpædagogiske arbejde, med både børn og unge, samt som mentor for børn og unge og fra min praksis som familieterapeutisk konsulent, er det min erfaring, at jo hurtigere barnet/ den unge får hjælp, og deres udfordringer bliver taget alvorligt, des hurtigere får barnet/ den unge det bedre.