Familien

Det er grundlæggende vigtigt for vores trivsel og udvikling, at vi er veltilpasse med dem vi lever sammen med og er i familie med.

Er vi stand til at være os selv- sammen.
Mange familier oplever udfordringer, og der kan være mange grunde til at gå i familieterapi. Ofte er det fordi en eller flere ikke trives. Når der er en i familien der ikke er i trivsel, påvirker det hele familien, derfor kan det være en god ide at hele familien samarbejder omkring en forandring.

Familien er et system, som helst skal være vores trygge base, et sted hvor vi føler os hjemme.

Modløshed, tristhed, angst eller skænderier hos en i familien, påvirker hele familiens trivsel.

Det kan også være, at det er udfordrede at tale sammen, at have en fælles forståelse, eller at der ligger gamle traumer og “gnaver”. Her kan familieterapi, støtte jer til at åbne op, få sat ord på og skabe den nødvendige forandring.

  • Det kan være at i jeres familie er uenige om dagligdags rutiner
  • At i har mange konflikter og skænderier
  • At der er meget “skæld ud”
  • At i har svært ved at finde nogle gode rutiner, såsom sengetider, ro og struktur i dagligdagen

I mine samtaler fokuserer jeg på, at se jeres familie som en helhed og et system. Igennem samtalerne vil jeg støtte jer i at få øje på, hvad der på “spil” i jeres familie og jeg vil bidrage med, at komme med redskaber og værktøjer så i kan komme videre.

Metoden familieopstilling eller familiekonstellation er med sit fokus på systemiske tilgange et meget afklarende værktøj.

Familieopstilling

Familieopstilling er en metode at arbejde med “hele systemet” på, som det er nu, men også som det har været indtil nu i jeres familie over generationer (transgenerationelt).

Gamle eller skjulte forviklinger og “kludder” bliver tydelige i en opstilling af familien. Det bliver muligt at bearbejde dybe dynamikker. Du får muligheden for at gøre dig fri af fortiden og blive mere hel.

I familieopstilling får du muligheden for at:

  • Afklare misforståelser og spændinger i familieforhold og relationer.
  • Bryde gentagelsesmønstre af eksempelvis misbrug, sygdom og svigt.
  • Håndtere udfordringer med forældrerollen og svære familiesituationer (fx skilsmisse, abort, adoption etc.).
  • Håndtere alvorlig sygdom, tab og død.
  • Afdække årsager bag fysiske og psykiske lidelser.